|
Tilbage til: |
Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en variabel spillestilsformel. En variabel spillestilsformel (VSF) indeholder en sekvenseringsidé, et eller flere udgangsmotiver og evt. et temamotiv.
Ill. 1
72,3 Reinlænder '72, G-dur3
|
|
Det kan f.eks. komme til udtryk således: I denne reprise af Svenske Niels på otte takter (ill. 1) i 2/4.-del præsenteres udgangsmotivet i hele takt 2. Det behandles efter en sekvenseringsidé (ikke kun i klassisk forstand) i takt 4 og gentages i takt 6. Temamotivet (som kan have en kontrasterende karakter i forhold til udgangsmotivet) præsenteres i takt 1. Det behandles efter en lignende sekvenseringsidé som udgangsmotivet i takt 3 og gentages i takt 5. Takt 7, danner ud fra det sekvenserede temamotiv i takt 3, et afrundende tema sammen med tre 8.-dels grundtoner i takt 8. Temamotivet og udgangsmotivet danner i denne reprise et to takts motiv.
Ill. 2
36,1 Bryllups Polka, G-dur
|
|
Det kan også komme til udtryk således: I denne reprise af Svenske Niels på otte takter (ill. 2) i 2/4.-del præsenteres udgangsmotivet i hele takt 2. Det behandles efter en sekvenseringsidé i takt 3 og 4. Takt 6 er en gentagelse af takt 2. Temamotivet præsenteres i takt 1 og gentages i takt 5. Takt 7, danner ud fra det sekvenserede temamotiv i takt 3, et afrundende tema sammen med tre 8.-dels grundtoner i takt 8.
Mens temamotivet sjældent findes magen til hos den samme komponist kan udgangsmotivet findes flere steder, også i andre variable spillestilsformler, hos den samme komponist og hos andre beslægtede komponister. Formlerne kan måske være udviklet ud fra de mere enkle systematiske spillemandsmelodityper, ved en forædling, og påvirket af den klassiske musik og den lidt ældre underholdningsmusik. Eller måske er den teknisk sværere musik fra de højere samfundslag blevet forenklet / transformeret til anvendelig dansemusik i traditionel overlevering.
|
En skematisk opstilling af de 4 første takter i de to spillestilsformler kunne se således ud: |
|||
|
Type |
Komponist |
Værk |
Formel takt 1-4 |
|
I |
Svenske Niels |
72,3 Polka |
| Ta | Um | Tb | Un | |
|
II |
Svenske Niels |
36,1 Bryllups Polka |
| Ta | Um | Un | Uo | |
|
hvor T = temamotiv, U = udgangsmotiv, a eller m = den oprindelige form, b eller n = første forandrede motiv, c eller o = andet forandrede motiv. |
|||
Noter:
1 En definition af de enkelte betegnelsers betydning, en typebeskrivelse, vil være meget omfattende (og eksisterer endnu ikke) - og der er flere sjældnere benyttede betegnelser. Men de fleste af de melodier jeg har valgt er anført som, eller indeholder i titlen, en af disse betegnelser. Ikke typeangivne melodier ligner, på grund af den sammenhæng de optræder i, eller på nodebilledet.
2 Udtrykket »reprise« (eller »reptis«) dækker i denne artikel over en 8- eller 16-takters melodi, der som regel gentages. Et helt nummer består traditionelt af 2, 3 eller 4 repriser.
3 Forklaring til melodieksempler og kilder: Det første tal svarer til melodiens nummer i samlingen og det andet til reprisens nummer i melodien (fra 1 til 4). En evt. datering af værket vises som '72 = 1872. Den anførte toneart er originaltonearten, idet stroferne i nodeeksemplerne alle er transponeret til G-dur for at lette forståelsen af sammenligningen. Pilen efter tonearten angiver om der er transponeret, op eller ned. De anførte numre for Svenske Niels melodier henviser til Henry Mark(ed.): Svenske Nils. Spillemandskredsens Forlag ApS, Danmark, 1992. 125 s. Mads Brems til Christian Olsens Samling på Dansk Folkemindesamling, 5 Mads Brems: Danse (med Aarstal). D.T.S. Bjerregaard til min nummerering af hans værker, som bl.a. kan lånes på Musikhistorisk Museum og Det Kongelige Bibliotek, Dan Fogs Samling.