Sekstur / trekant / svejtrit hos D.T.S. Bjerregaard

Det er muligt at høre de anførte nodeeksempler ved at aktivere nodebilledet, som er kædet sammen med en MIDI-fil. Normalt vil det aktivere din Medieafspiller til at afspille. Lydkvaliteten vil være meget afhængig af den enkelte PC’s opsætning og kvalitet.

I mit arbejde med D.T.S. Bjerregaards kompositioner og arrangementer har et af de mest spændende spørgsmål været, om D.T.S. Bjerregaard bevidst og ubevidst har komponeret og arrangeret melodierne så musikken blev god at danse til. Hans hensyntagen til det dansemæssige er lettest at forholde sig til i de arrangerede Danske Folkedanse fra juni 1904. Det er meget korte musikstykker som benyttes til at akkompagnere forskellige dansetyper og som ofte skifter dansetype i løbet af de enkelte musikstykker.

For at gøre undersøgelsen mere interessant har jeg valgt at se på melodier i 6/8.-dels takt som indeholder sekstur- eller trekantsbenævnelsen i titlen, da disse danse er blevet danset meget forskelligt i Danmark. De mest kendte eksempler kunne være Familiesekstur fra Præstø, Sekstur fra Læsø (til Hornemanns melodi) og Trekant I fra Grønbjerg.

I første omgang kunne det dreje sig om at konstatere og acceptere at det er gangtrin eller drejetrin der spilles til i musikken (dvs. melodi og akkompagnement). Jeg vil anvende udtrykkene »gående« og »drejende« i den forbindelse.

Netop Hornemanns melodi har D.T.S. Bjerregaard arrangeret som nr. 6 i hæftet med folkedanse som »Sekstur med svejtrit«. Den er i tre repriser á 8 takter uden gentagelse.

Til 1. reprise vil der når musikken starter måske være gangtrin (evt. til venstre og højre) og de følgende gange måske omdrejning med egen. Musikken (her mener jeg både melodi og arrangement) vil mest være beregnet til at understøtte omdrejningen, idet gangtrinnene kun optræder første gang.

Dette foregår her ved at alle aktive stemmer spiller med på arrangementets karakteristiske 6/8.-dels rytme (i de første fire takter).

Gangtrinnene understøttes især af »vl 2-stemmen«, som dermed må konstateres at være en meget vigtig stemme at få med. Arrangementet er i grundrytmen derudover næsten ligesom i 1. reprise. Melodien og »bas-stemmen« er dog også blevet gjort »gående« med henholdsvis noterede 8.-dels pauser og korte nodeværdier på betonede slag.

3. reprise er rytmisk meget lig med 2. reprise (især de første fire takter). Måske er melodien og bas-stemmen blevet endnu mere »gående« med forslag og staccato i melodien og endnu kortere noder i »bas-stemmen«.

Jeg har således udskilt 3 akkompagnementstyper og det kan måske lettere overskues ved at se »vl 1, vl 2 og bas-stemmerne« i de første 4 takter fra alle tre repriser:

6 Sekstur med svejtrit	1. reprise, takt 1-4:
Understøtter omdrejningen, idet alle aktive stemmer spiller med på arrangementets karakteristiske 6/8.-dels rytme.
2. reprise, takt 1-4:
Det »gående« understøttes især af »vl 2-stemmen«. Melodien og »bas-stemmen« er blevet gjort »gående« med henholdsvis noterede 8.-dels pauser og korte nodeværdier på betonede slag.
3. reprise, takt 1-4:
Det »gående« understøttes især af »vl 2-stemmen«. Måske er melodien og bas-stemmen blevet endnu mere »gående« med forslag og staccato i melodien og endnu kortere noder i »bas-stemmen«.

Et lidt mere grundigt studie af partitureksemplerne vil rejse især to spørgsmål: Hvorfor ændrer akkompagnementet karakter i henholdsvis 1. og 3. reprise efter de første 4 takter? Måske ændres i begge tilfælde trin midt i reprisen.

Da slutningen af 1. reprise måske også understøtter en omdrejning vil jeg umiddelbart ud fra mit kendskab til dansespil foreslå, at hvis takt 1-4 understøtter omdrejning, understøtter takt 5-8 en kraftigere omdrejning. Måske danses der parvis polka rundt takt 1-4 og derefter svejtrit resten af reprisen.

6 Sekstur med svejtrit	1. reprise, takt 5-8:
Understøtter omdrejningen, idet alle aktive stemmer spiller med på arrangementets karakteristiske 6/8.-dels rytme. »vl 2-stemmen« og »bas-stemmen« forstærker især dette, hver på deres måde.

Slutningen af 3. reprise er rytmisk meget lig med begyndelsen af 1. reprise. Måske lægger den op til den efterfølgende omdrejning i 1. reprise, eller afsluttes en evt. kæde med parvis omdrejning!

6 Sekstur med svejtrit	3. reprise, takt 5-8:
Understøtter omdrejningen, idet næsten alle aktive stemmer spiller med på arrangementets karakteristiske 6/8.-dels rytme. Takt 7-8 har dog meget afsluttende karakter i melodien og mange af akkompagnementets stemmer.

Kommentarer til artiklen kan sendes til Bo Skjærbæk, Syrenvænget 31, Thyregod, 7323 Give, tlf. 75 73 48 01, e-mail: mannybo@skjaerbaek.dk